Organisationsskemaerne som historisk kilde

Organisationsskemaerne blev udarbejdet som informationsmateriale om modstandsbevægelsen til brug for chefredaktør Martin Nielsens forsvar i den injuriesag som var anlagt imod ham af hærchefen, generalløjtnant Hjalf. Chefredaktøren havde i Land og Folk den 17. marts 1960 karakteriseret hærchefens handlinger som landsforrædderi og i hvert fald som indirekte medskyldighed i mord på landsmænd ved at forholde modstandsbevægelsen de våben der tilsendtes via Sverige under krigen.

Skemaerne indgår således i et officielt forsvar ved en af landets domstole hvorved materialet får en dokumentlignende status. Her er altså ikke tale om skemaer udarbejdet til privatbrug som så efterfølgende genfindes og offentliggøres, eller om skemaer udarbejdet til brug for en erindringsudgivelse.

Det var Martin Nielsens forsvar, som blev ført af landsretssagfører Hagens, der foranledigede at Erik S. Saxtorph udarbejdede organisationsskemaerne; vurderingen var altså at han havde den bedste og mest sikre viden om modstandsbevægelsens opbygning. Endvidere må skemaerne anses for at være korrekte i en objektiv sammenhæng; oplysningerne måtte ikke forårsage tvivl om rigtigheden, for i så fald havde det skadet forsvaret mere end det havde gavnet. Nok blev chefredaktøren dømt (det må have været så godt som umuligt at løfte forsvaret i en injuriesag med dette indhold), men sagen skabte jo netop så megen opmærksomhed at hærchefen efterfølgende blev afskediget - ikke umiddelbart en forventelig udgang på en sag som han ellers vandt!

Organisationsskemaerne består af ni skemaer med tilhørende noter som udgør en helhed. Det enkelte skema indeholder en statisk information om organisationen på et givent tidspunkt, men ved at anvende alle ni skemaer i sammenhæng bliver informationen dynamisk - netop fordi ændringerne i sig selv giver information om modstandsbevægelsen og dens udvikling.

Den grafiske beskrivelse af modstandsbevægelsen er opbygget omkring BOPA som er indrammet. Denne BOPA-ramme går igen i alle skemaer med undtagelse af det første skema som omfatter perioden fra december 1942 til februar 1943. Skemaet er på alle måder forskellig fra de øvrige ved netop at vise den oprindelige organisation som ændres efterfølgende fra begyndelsen af 1943. Herefter er den oprindelige kommunistiske organisation, KOPA, placeret til venstre og andre grupper til højre for BOPA-rammen. KOPA forsvinder ved udgangen af 1943, men pladsen overtages ikke af de andre grupper - tomheden taler sit eget grafiske sprog hvorved BOPA fortsat er centralt placeret. På samme måde fastholdes organisationsniveauerne og kontrolspændet fra skema til skema ved fastholdelse af systematikken, men det medfører at skemaerne bliver meget brede netop fordi modstandsbevægelsen især var bredt og ikke pyramidisk opbygget.

Det er netop modstandsbevægelsen og ikke kun BOPA som beskrives i skemaerne. Også grupper som fungerer mere eller mindre uafhængigt eller som opbygges uden for København og som på et senere tidspunkt går over til 'Holger Danske', er nemlig taget med. På denne måde viser skemaerne netop at den skæve våbenfordeling ramte bredt. Skemaerne beskriver hvordan enkeltpersoner organisatorisk refererer til hinanden i en kommandolignende struktur. Det er oprindelig disse personer som startede modstandskampen. Men allerede fra det andet skema for perioden marts til maj 1943 kobles enheder på nederst i skemaet med betegnelsen 'flere'. Det medfører at alle enheder med personnavne kun omfatter den pågældende person, og de mænd som man i øvrigt havde brug for, blev hentet fra enhederne med betegnelsen 'flere'; i begyndelsen betyder det flere personer, men det udvikler sig til også at betyde flere grupper - dog er de uden betydning for den grafiske beskrivelse af kamporganisationens struktur, og derfor er de ikke beskrevet mere indgående. Med andre ord: 'flere' betyder partisaner.

Tolkningen kan finde støtte dels i Saxtorphs beskrivelse af en de første sabotager der netop udføres af tre mænd (formentlig H.H., Ole Riss og Bøgh som alle udgør hver deres enhed på skemaet for december 1942), dels i Saxtorphs lillebrors beskrivelse af hvordan en modstandsgruppe blev oprettet (men altså for ubetydelig til at være med i organsationsskemaet over kommandostrukturen).
Tolkningen kan endvidere understøttes ved at anvende Hans Edward Teglers ('H.C') beretning i sin bog 'Kæmp for alt hvad du har kært' om angrebet på 'Glud & Marstrand' hvor guppelederen 'Jens' refererer 'H.H.'s udtalelser om angrebets betydning. 'H.H' som er lederen af selve BOPA, er altså alene (enheden 'H.H' omfatter kun ham). Ved aktioner anvender han forskellige folk, nogle er andre navngivne personer i organisationsskemaet som gruppelederen 'Jens' eller de 'menige' som 'K.K.' og 'H.C.' (der hver er en enhed i skemaet), imens andre deltagere som fx 'Herbert Andersen' og 'Storm' ikke nævnes på organisationsskemaet , - de kommer altså fra enhederne 'flere'.

Se også
Karakteristik af organisationsskemaerne
og Forslag til anvendelse.